mandag den 28. maj 2012

680 & 750 kr. pr. m2 pr. år

Det er det fremtidige huslejeniveau i Langkærparken ved gennemførelse af Helhedsplanen.

Helhedsplanen i Langkærparken er kun mulig takket være en god støtte fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har godkendt et projekt til 514.424.000, som finansieres med låneoptagelse. En del af ydelserne på de nye lån betales via støtte fra Landsbyggefonden og AL2boligs dispositionsfond, resten betales med lejeforhøjelser.


For at sikre så stor en tryghed som mulig for beboerne i Langkærparken har vi aftalt det fremtidige huslejeniveau uden forbrug i Langkærparken efter renovering til 680 kr. pr. m2 pr. år inklusive nye køkkener og bad i de almindelige lejemål. I klimablokken samt i de fire senior- og handicapblokke skal huslejen være ca. 10% dyrere, altså 750 kr. pr. m2 pr. år. Alt beregnet i forhold til Langkærparkens husleje i 2012.

For at holde dette huslejeniveau yder Landsbyggefonden dels støtte i form af billige lån og dels direkte årlig støtte på 10-12 mil om året i en fire årig periode, hvorefter støtten løbende aftrappes med 9 kr. pr. m2.

De byggeaktiviteter, som Landsbyggefonden støtter med billige lån er:

Seniorrenovering af fire boligblokke med fuld tilgængelighed
123.500.000 kr.
Samt udgifter til midlertidig eller permanent genhusning til de fire blokke
4.200.000 kr.
Energirenovering i alle øvrige boligblokke, desuden også efterisolering af gavle, nye vinduer samt gavlvinduer som i Klimablokken, efterisolering af kælderydervægge, fornyelse af kældernedgange i gavlene og nye (sikrede) ståldøre i gavle

113.655.000 kr.
Trappeopgange renoveres med maling, lamper m.v. samt med vindfang som i klimablokken
6.669.000 kr.
Boligerne tætnes for lyd, luft og brandspredning, køkkener og badeværelser renoveres i forbindelse med tætning og nye faldstammer, og der etableres nyt ventilationssystem med varmegenvinding
201.300.000 kr.
Etablering af midlertidige sanitets- og køkkenfaciliteter
19.000.000 kr.
Aktivitetshus og miljøforbedringer
Nyt aktivitetshus, forbedrede udearealer, ny genbrugsstation, aktivitetsområde ved den nuværende genbrugsstation, nyt fodgængerstrøj (Ramblaen) m.v., omlægning af Haurumsvej
46.100.000 kr.
I alt godkendte Landsbyggefondsudgifter
514.424.000 kr.

fredag den 25. maj 2012

Ambassadørerne bliver flere og flere

Mange ambassadører har meldt sig under fanerne og er parate til at fortælle deres naboer og genboer om helhedsplanen for Langkærparken.

Èn blok er særlig godt repræsenteret, da de har en ambassadør for hver opgang. Det er blok 27, Langkærvej 16, 18 og 20 – GODT GÅET.

Lad det være en opfordring til de blokke, der endnu mangler en ambassadør.

Tjek www.helhedsplan.dk og se om din blok mangler en ambassadør.