Den 11. juni 2012 vedtog beboerne i Langkærparken, at der skal solceller på Langkærparkens tage.
Den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet koordineres med facaderenoveringen og under hensyntagen til, hvornår der skal skiftes tagpap på hver enkelt boligblok.
I efteråret har vi udarbejdet projektet, der nu skal i udbud, så hvis alt går vel, kan vi i løbet af foråret se de første solceller på tagene.
